Bestyrelsesvurdering

Den årlige bestyrelsesevaluering kan iblandt have en tendens til at blive lidt af en "check box" øvelse. Og ofte er det helt fint tilstrækkeligt og passende.
Andre gange kan det være klogt med en mere håndbåret proces. En proces, som undersøger dynamikkerne og magtrummet mellem bestyrelsesmedlemmerne. Som afdækker relationen mellem ejere, bestyrelse og selskabet - finder både styrker og det, der er svært. Og præsenterer det på en måde, der åbner mulighedsrum frem for at fastlåse situationen. Samtidig med at man vurderer kompetencer, governance og processer.
En skræddersyet bestyrelsesvurdering kan åbne for meget stor værdiskabelse ved at hjælpe til at løse op for gordiske knuder.
Opgaveeksempler
- Bestyrelsesvurdering for Norsk børsnoteret selskab i forbindelse med generationsskifte og forberedelse til ny bestyrelsesleder.
- Bestyrelsesvurdering og efterfølgende proces for Nordisk børsnoteret selskab med problematisk samarbejdsklima og udfordrede ejerrelationer.